Råddenskaben i AaB kommer oppefra

Foto fra bptc-sports.com

Det har lange udsigter med et ejerskifte i AaB. Trods flere interesserede potentielle nye ejere med vekslende grader af nordjysk tilknytning, er Hele Nordjyllands Hold endt som gidsel i en kamp om penge. En kamp, der kan gå i forlænget spilletid og endda risikerer at blive afgjort på de helt små marginaler til sidst.

For selv om der officielt ikke har været forhandlinger om et salg af AaB, så har der været nok dialog til, at mindst en af investor-grupperne har fået en prisindikation ud af SSE22.

Budskabet er simpelt: SSE22 vil have alle investerede midler med hjem til Tyskland. De er ikke indstillede på at give rabat trods det der ligner to års vanrøgt af klubben.

Det har forventeligt og forståeligt fået de potentielle købere til at stikke piben ind. For det står tydeligt for enhver - i hvert fald enhver med dansk pas - at klubben utroligt nok står en dårligere sted i dag, end den gjorde, da SSE22 kom ind i butikken som redningsmænd.

Og det vil stå endnu mere tydeligt efter at have læst de følgende afsnit i denne blog, hvor jeg i samarbejde med Lasse Yde Hegnet ruller en række eksempler på dårlig ledelse, bøllemetoder, mobning, ineffektive principper samt råddenskab, der breder sig fra toppen af organisationen, ud.

Hvert eneste hjørne af den lange fortælling er mindst bekræftet af to kilder - og ærligt talt kunne denne i forvejen lange tekst have været dobbelt så lang. Så talrige er eksemplerne.

Du kan høre podcastversion af historien her i AaB Podcasten:

Lyt til AaB Podcasten her - #2 Der Untergang

Skriftlig advarsel til Menno

Som ansat i enhver større virksomhed skal man kunne stole på, at hvis en mellemleder opfører sig dårligt, er der hjælp at hente på næste trin i hierarkiet. Sådan må og skal det være i en professionel struktur, hvor ansvarskæden er regulær og seriøs. En ansvarskæde der starter i den enkelte afdeling og slutter med bestyrelsesformanden.

Men i virksomheder, der er dårligt eller uigennemskueligt struktureret; hvor den øverste chef er ansvarsfri, men rigt belønnet med konsulenthonorarer, og hvor der er konflikt mellem fraktioner af ledelsen, forholder det sig anderledes.

Den mest opsigtsvækkende historie vi har fået fortalt af de mange kilder, der har kontaktet os i de seneste uge er, at tidligere cheftræner Menno Van Dam under sin ansættelse i AaB fik en skriftlig advarsel for mobning af en medarbejder.

Umiddelbart ligger en skriftlig advarsel for mobning meget langt fra de dogmer Van Dam har prædiket offentligt om familie-følelse. Ligesom den berømte rundkreds, der skal vise sammenhold, virker som en  noget hul cirkel når man ved, at manden i midten opførte sig nedladende og skolegårds-agtigt i det daglige.

Læs i den sammenhæng Tipsbladets tragikomiske interview med Van Dam her:

Læs Tipsbladet artikel her

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er vores konklusion, at Van Dam introducerede mobning i AaB. Mobningen blev injiceret i systemet af SSE22 - et system Van Dam blot navigerede i.

Vi har begge fra forskellige kilder fået skitseret forløbet omkring mobningen. Vi har også været i kontakt med den pågældende medarbejder, som ikke selv vil medvirke, men som har accepteret, at vi fortæller dele af historien på en måde, så vedkommende ikke kan identificeres.

Brugte billede af et dyr

Mobningen er gået på den pågældende medarbejders udseende, og var i begyndelsen formet som små nedladende kommentarer.

Det er foregået foran spillertruppen, som dermed kunne vælge mellem at grine af cheftrænerens bøllemetoder eller at skride ind med fare for egen position i hierarkiet.

Mobningen foregik ikke kun på træningsanlægget. Og det var først efter en social episode ude i byen, hvor den pågældende medarbejder gik grædende hjem, at der kom en reaktion.

Her tog mobningen til og der blev brugt billeder af et dyr for at illustrere van Dams pointer om den udsatte medarbejders udseende.

Kilder i AaB har bekræftet, at spillertruppen generelt har oplevet van Dam sige og gøre ting, som truppen efterfølgende har spurgt hinanden om således:

“Sagde han virkelig det?”, “Det kan man da ikke sige eller gøre?” 

Efter episoden ved den sociale sammenkomst gik repræsentanter for spillertruppen efter vores oplysninger til den lokale ledelse på Hornevej for at sætte en stopper for mobningen. Et skridt der kun var nødvendigt fordi Van Dams chef, sportsdirektør James Gow, ikke skred ind. Han var vidende om mobningen, men foretog sig ingenting.

Det er især bemærkelsesværdigt fordi Michael Tuxen Boll trods titlen som administrerende direktør ikke har for fem flade ører ansvar eller ledelsesret i den sportslige sektor.

Når mellemlederen er venner med chefen

Måske skal forklaringen på den bemærkelsesværdige kommandovej findes i det faktum, at Gow og Van Dam under tiden i AaB var blevet så gode venner, at de tog på skiferie sammen og sendte fotos fra baren hjem til spillere og trup.

I så alvorlige sager kan det være svært at være venner med den, som man skal irettesætte eller ligefrem fyre. Det er derfor der i seriøse virksomheder er etiske regler om chefers sociale omgang med medarbejdere.

I den type organisation, som AaB er blevet til under SSE22-ledelse, ser det til gengæld ikke ud, som om det bekymrer synderligt. Ifølge vores oplysninger måtte direktør Michael Tuxen Boll kæmpe endog meget hårdt for at få disciplineret Menno Van Dam.

Resultatet blev en skriftlig advarsel. I mange andre virksomheder havde det været en øjeblikkelig bortvisning.

Sagen fik ingen konsekvenser for James Gow, selv om han ignorerede mobningen af en medarbejder.

Og det er måske ikke så underligt, for mobningen hverken starter eller slutter med Menno Van Dam.

Mobning som redskab

Det er en gennemgående rød tråd i det tyske ejerskabs historik; både i AaB og tidligere, at mobningen ikke er en sygdom, men et redskab.

Vi har i de seneste par uger fået flere oplysninger om en række af de spillere, der er blevet tvunget ud af klubben mod deres vilje og de forløb, der førte frem til deres exit. Det gælder spillere som Rasmus Thelander, Lucas Andersen, Allan Sousa, Younes Bakiz, Kasper Jørgensen og Nicklas Helenius.

De er på forskellige måder blevet isoleret både træningsmæssigt og i forhold til at have en fair chance for at spille sig på holdet. De er blevet ignoreret af den sportslige ledelse og har følt sig forfulgt på forskellige måder.

De er blevet ydmyget foran holdkammerater og det er blevet italesat offentligt, at de var en belastning for klubben. Samtidig har de ikke kunnet få en dialog for at løse konflikten.

Vi har hørt fra øjenvidner, der har set stabsmedlemmer blive verbalt overfaldet af den sportslige ledelse for små fejl eller uoverensstemmelser. Også i en sådan grad, at det efterfølgende har påvirket medarbejdernes lyst til at tage initiativ eller træffe beslutninger.

Menno Van Dam er såmænd heller ikke selv gået fri af skadelig ledelsesadfærd. Han er selv blevet irettesat af det tyske ejerskab foran truppen - og sågar foran hele A. Enggard tribunen, hvor Bernhard Peters i Van Dams sidste kamp brugte James Gow som sendebud for at kræve øjeblikkelige taktiske ændringer.

Det gjorde han på en så højlydt og vred måde, at mange tilskuere var vidne til de ubehagelige optrin.

Og på den måde er der etableret en cirkel, hvor alle mobber nedad. Hvor frustrationer får frit løb og bliver sparket i ansigtet på det næste offer. En skadelig og ødelæggende cirkel, der gør det helt umuligt at præstere eller for den sags skyld finde glæde i sit arbejde.

Historien fra HSV gentager sig

Sagerne fra AaB er ikke de første sager om mobning omkring BPTC - Bernhard Peters konsulentselskab. Faktisk var der kort før SSE22 gik ind i AaB to sager i Hamburger Sports Verein, hvor omdrejningspunktet var mobning og uretmæssig behandling af medlemmer af staben. Den gang var hovedpersonen Bernhard Peters, som efter at have fået en guldrandet fratrædelse fra jobbet som sportsdirektør via sit konsulentselskab de facto fortsat styrede klubben.

Sagerne er grundigt beskrevet i det velansete tyske medie Bild - og omtalen af dem slutter med konstateringen, at Bernhard Peters fra sin tilbagetrukne ansvarsfrie position som konsulent ikke vil kommentere på sagerne, men at han sikkert nyder sin månedlige overførsel.

Den lader vi stå et øjeblik.

Begge sager endte i det tyske fodboldforbund og HSV blev dømt til at betale knap en million kroner i erstatning til de to medarbejdere.

Karaktermord på medarbejder

Som afrunding på emnet arbejdsmiljø og mobning genbesøger vi en af de første store personaleudskiftninger tyskerne foretog. For SSE22 har undervejs i deres ejerskab demonstreret vilje til at bruge stort set alle midler for at tvinge medarbejdere væk - og samtidig forsøge at komme ud af situationen som vindere i forhold til den folkelige mening.

Mest tydeligt blev det da Jacob Figo Larsen blev smidt på porten. En fyring ejerskabet godt vidste ville skabe debat i Nordjylland.

Derfor lod man lække til en række fans med en stemme på sociale medier, at akademichefen var doven og ikke særlig mødestabil.

Man begik med andre ord et orkestreret karaktermord på en mand, der har levet og åndet AaB mere, end de fleste.

Det virkede. Fans forsvarede bredt ejerskabets beslutning.

Heldigvis virkede det også for Figo, der nærmest ikke var nået hjem med sin fyreseddel før han havde job i FC Midtjylland, hvor han i dag fungerer som magnet på unge talenter. Blandt andet fra Nordjylland.

Vi kunne her fortsætte med at berette om sager fra skrivebords-delen af AaB, hvor selv ganske højt placerede medarbejdere er blevet behandlet efter samme model, som det er sket i spillertrup og stab. Men pointen står vist klart allerede.

Træningskoncept: træn mere

SSE22 er kommet til Aalborg med en model. Et koncept, der skal skabe såvel sportslig succes, som økonomisk fremgang.

Sportslig succes fordi spillerne er trænet på den helt rigtige måde.

Økonomisk fremgang fordi talenterne klubben kan sælge videre ikke bare er rekrutteret smart, men også trænet helt rigtigt til moderne fodbold.

Den lemfældige rekruttering er tydelig for enhver, så den berører vi ikke i denne omgang.

Men vi har tilladt os at undersøge, hvordan denne “rigtige træning” er skruet sammen. Og den undersøgelse startede faktisk for tæt på to år siden.

I en samtale med Ole Jan Kappmeier på Hornevej i den spæde SSE-begyndelse, fortalte den daværende sportsdirektør, at klubben havde øget træningsmængden og antallet af træninger for førsteholdet og holdene på akademiet.

Ikke bare med et enkelt pas mere hist og pist, men en ganske betragtelig forøgelse af træningmængden.

Kappmeier var tydeligt stolt af den beslutning, og fortalte om hvordan måbende klubber fra Tyskland havde ringet og spurgt, hvordan i alverden man dog kunne skrue så meget op for træningsmængden. 

Som Kappmeier sagde: “det gør man jo bare”.

Samtalen er væsentlig, fordi den viser en central del af SSE22s faglige strategi for AaB:

Mere træning hele vejen rundt. 

Det er nu ikke fordi AaB har trænet mindre, end andre klubber før SSE22. Kilder fra akademiet og tidligere medlemmer af staben fortæller, at AaB trænede lige så meget og lige så ofte, som andre eliteklubber i både Danmark og udlandet.

Der har været forskelle på de enkelte træneres metoder gennem tiden - og dermed også træningsmængden. Men det har været en langvarig sandhed i AaB, at en enkelt god træning er bedre, end to dårlige.

I dag siger alle de kilder vi har talt med samstemmende og uafhængigt af hinanden, at der nu er fokus på kvantitet over kvalitet. At det er mængden af træning, der stiller det tyske ejerskab tilfreds mere, end det er det egentlige indhold af træningerne.

Teorien bag den øgede træningsmængde er egentlig ret simpel: ved at være hårdere trænet, opnår man ifølge teorien en bedre grundform. Med en bedre grundform, har man et større fysisk overskud. Og med et større fysisk overskud vil man kunne træffe bedre beslutninger, end modstanderen, når de løber tør for kræfter og overtrumfe modstanderen fysisk på samme tid.

Resultat: intet

Resultatet af den øgede træning skal være flere mål for, færre mål i mod - og i sidste ende naturligvis flere point på kontoen. Og at holdet er i stand til at levere et højt pres som man ønsker i spillestilen - med dertilhørende mange generobringer af bolden.

Det er jo især i kampenes afslutninger den øgede trænignsmængde og bedre grundform skal sørge for, at AaB ligger et bedre sted og præsterer bedre, end sine modstandere.

Sådan har det ikke set ud for AaB. Tværtimod.

Vi har indhentet kampdata fra forskellige kilder og kan se samstemmende på tvæs af datakilderne, at AaB i de sidste 20 minutter af kampene er et hold, der mister meget momentum.

AaB er dårligst til at forsvare eget mål i denne periode, og har et minus på 12 mål i målforskel. Det er det absolut laveste af alle Superligaklubber.

Til sammenligning har Vejle, der med nød og næppe undslap nedrykning, minus 7 mål.

Der er altså 5 potentielt afgørende mål til forskel på AaB og Vejle - kun målt på de sidste 20 minutter af kampene.

Det gennemsnitlige superligahold havde i denne sæson i snit en neutral målscore i de sidste 20 minutter. Altså 12 mål bedre, end AaB. Til trods for, at AaB’s træning er tilrettelagt til præcis at være bedst på det felt.

I teorien. Men ikke i praksis.

Samtidig viser data nemlig, at AaBs xG er på 0,41 overfor 0,91 hos modstanderne.

Data viser også, at AaBs generobringer halveres i de sidste 30 minutter fra 49 til 27,03.

Ligeledes viser data at AaB løber færre højintense meter i de sidste 20 minutter, end andre hold.

Igen: dette på trods af, af AaB har den højeste træningsmængde i Superligaen.

Så kan I løbe og skamme jer, kan I

Vi har fra artikler i Nordjyske om træningslejren og fra kilder, at der blev løbet markant mere, end man plejede på træningslejren inden foråret, og kilder fortæller at hvis SSE22 og Bernard Peters ikke var tilfreds med trænngsindsatsen, så skulle man løbe strafløb. “Bakkeløb” er det blevet kaldt.

Alt dette tyder på, at SSE22 og Bernhard Peters faktisk mener, at man kan løbe sig i bedre form, end de andre hold. At man ved at sende spillere på løbeture får dem til at præstere bedre næste gang.

Det tyder hverken tabel eller data på, at man kan.

I den sammenhæng hører det med til historien, at folk i og omkring AaB undrer sig over klubbens brug af data. Over en manglende evne til at samkøre præstationsdata med fysiske data og over det, der af en kilde betegnes som “statistisk fup”.

Begrebet dækker over den måde man angiveligt benytter data mest for at bevise en pointe; ikke for at blive klogere. Hvor man vender og drejer tal og bevidst udelader bestemte talsæt eller fremskrivninger, hvis de ikke passer ind i den teori, som man forsøger at bevise.

Og således er der skabt et skadeligt og ufleksibelt ekkokammer, hvor justeringer og kursændringer er udelukkede. Et ekkokammer, der sportsligt har sendt AaB ud over kanten og ned i Nordic Bet ligaen.

Den vigtigste søjle vakler

Når man taler om SSE22s ejerskab, så har det hele tiden været akademiet, der har været i fokus, og det egentlige projekt for det tyske ejerskab. Og det bliver fremhævet som den eneste søjle i klubben, som virker.

Vi har talt med en del på akademiet som har været ansat både under Jacob ‘Figo’ Larsen og SSE22s ledelse. 

Vores kilder tilbageviser stort set samtlige positive tendenser som noget SSE22 kan tage æren for. Alle siger, at den succes det nuværende u19 hold har haft, kommer på baggrund af de principper, som blev lavet under Jacob ‘Figo’ Larsen. 

Kilderne fortæller også samstemmigt og uafhængigt af hinanden om dalende kvalitet på træningsbanen fordi den faglighed som SSE22 påstod de bragte til bordet, ikke var god nok i forhold til den faglighed, der allerede var på akademiet.

En kilde fortæller om at få slides fra først teknisk chef, og siden sportsdirektør, James Gow, som han ikke vidste, hvad han skulle bruge til, fordi de citat: “hørte til på et DBU B-kursus”.  

En anden kilde fortæller at Gow ikke kom med egne slides, men kopier af slides andre havde delt med ham før hans ansættelse i AaB.

Evalueringer: nej tak. Hellere timesedler.

I et forsvar for den faglighed, der har skabt den øjeblikkelige succes for U-holdene beskriver kilderne et stærkt fagligt miljø, hvor evalueringer og åbne diskussioner af træninger og kampe var centrale.

Disse evalueringer af træningerne blev afskaffet under SSE22.  Nu får trænerne ikke længere faglige evalueringer, for istedet er de blevet sat til at registrere tidsforburg i skemaer som skulle sendes til “hovedkvarteret i Hamburg”. 

Registreringen er et udtryk for ekstrem mikro-management, hvor Bernard Peters og James Gow krævede dokumentation for hver en øvelse, der er blevet lavet - og hvor lang tid der blev brugt på at træne eksempelvis pasninger, possesion, presspil osv.

Planen var ikke tænkt igennem

Derudover fortæller kilderne også, at SSE22s mantra med at øge træningsmængden også skulle gælde akademiet.

Kilderne fortæller at SSE22 her mødte en del modstand, da SSE22 ikke havde citat: “gennemtænkt de flere træninger og hvor pengene til dem skulle komme fra”.

Pengene skulle blandt andet dække: 

• øget buskørsel af spillere rundt i Nordjylland

• løn til trænere der skal træne mere og oftere (flere var honorartrænere)

I øvrigt havde SSE22 ingen plan for at få spillere og træneres hverdag kørt sammen med den øgede træningsmængde. Det gælder i form af:

• Aftaler med spillernes uddannelsesinsitutioner om mere fri

• Aftaler med trænerne om deres arbejdssituation - husk på at mange trænere tilknyttet akademiet i forvejen lægger 50+ timer om ugen, og mange interessetimer som går udover familie og uddannelse

Kilder fortæller om et ubehageligt arbejdsmiljø, hvor man kunne få at vide, at man ikke skulle komme tilbage, hvis man som honorartræner i eksamensperioder bad om lov til at arbejde lidt mindre i klubben.

Ubehagelige samtaler

Vi er også blevet kontaktet af folk med kendskab til episoder, hvor akademi-spillere er blevet “inviteret” til at skrive under på nye aftaler uden hverken forældre eller agenter til stede, og hvor unge spillere har følt sig stærkt ubehageligt tilpas i individuelle samtaler med den sportslige ledelse.

“Inviteret” til at skrive under skal naturligvis i anførselstegn, for det er dels i strid med gældende love og regler, dels stærkt uetisk og dels noget, der har fået forældre til unge spillere til at søge andre græsgange for deres børns fodboldfremtid.

Siden Jacob Figo Larsen blev akademichef i Midtjylland har der været en ikke uvæsentlig trafik den vej - en trafik, der ifølge vores oplysninger vil fortsætte og formentlig tage til i de kommende måneder.

Generelt opfatter vores kilder det som om den negative spiral i form af dårligt arbejdsmiljø og et rigidt og ufleksibelt, ineffektivt og forældet system, som man ser i den professionelle afdeling, også er sat i gang i akademiet.

Præcis som det gør sig gældende i den professionelle afdeling, kan der trækkes direkte tråde til Bernhard Peters fortid i Hamburger SV. Her turede han for 8 år siden frem med meningen at “de gamle klubfolk skal ud fordi de hænger fast i gamle ideer”.

Alle ved formentlig hvor dårligt det gik for HSV at følge hans råd. Og de kilder vi har talt med mener ikke, at det bliver bedre i AaB.

For nu er både struktur, træningsmetoder og spillestil endnu mere forældede, end de var for snart et årti siden.

AaB vil ikke svare på spørgsmål

Som det er god skik, har vi naturligvis forholdt AaB, og administrerende direktør Michael Tuxen Boll alle de ting vi, som vi fremsætter her.

Vi har i alt stillet direktøren 25 spørgsmål, som  - som vi bringer om lidt i fuld længde.

Efter tre døgns betænkningstid har Michael Tuxen Boll meddelt os, at han ikke vil gå ind i spørgsmålene. Han oplyser, at han ingen ledelsesret har over den sportslige afdeling - og henviser til bestyrelsesformand Jan Peters.

Spørgsmålene vi stillede Tuxen Boll handler nu ikke kun om den sportslige afdeling, men for en del spørgsmåls vedkommende om AaB A/S. Men som sagt ønskede han ikke at svare. 

Jan Peters har efterfølgende modtaget de samme spørgsmål, men har meddelt os, at han ikke ønsker at forholde sig til dem. Han henviser til, at de handler om to tidligere ansatte.

Han ønsker heller ikke at svare på de spørgsmål, der handler om generelt arbejdsmiljø - og altså hverken om Menno van Dam eller James Gow (som Peters jo selv har udtalte gjorde et “outstanding” arbejde for AaB.)

Netop fordi AaB ikke ønsker at svare på et eneste spørgsmål, bringer vi dem her som rosinen i pølseenden i præcis den ordlyd vi har stillet dem. Så må det stå enhver frit for at dømme, om det er urimelige spørgsmål og om der mon kan koges mere suppe på hønen. Vi fik nemlig langt fra plads til alle historier i denne omgang

Forza de Røde!

 

Her er spørgsmålene AaB ikke vil svare på:

1. Kan du af- eller bekræfte det billede at utryghed og mistrivsel på arbejdspladsen, som vore kilder beskriver i bloggen “AaB er syg helt ind i knoglerne”?

2. Er det kendetegnende for AaBs arbejdsmiljø at man kan risikere mobning baseret på ens udseende?

3. Kan du i den sammenhæng af- eller bekræfte, at Menno van Dam fået en skriftlig advarsel for mobning af en medarbejder?

4. “Kan du af- eller bekræfte, at spillerne var involveret i mobbesagen på den måde, at de overværede mobningen?

5. Har du indtryk af, om der var spillere, der direkte deltog i mobningen? Og hvorfor fik det i givet fald ingen ansættelsesmæssige konsekvenser for dem?

6. Kan du af- eller bekræfte, at det var efter henvendelse og pres fra spillertrup og stab der blev skredet til handling fra virksomhedens side?

7. Kan du af- eller bekræfte, at det ikke interesserede det tyske ejerskab at lade mobningen få nogen konsekvenser, men at det lå dig så meget på sinde, at det ikke ville være muligt at fortsætte i stillingen som administrerende direktør, hvis du ikke fik lov at skride til aktion?”

8. Vil du beskrive det forløb, der fandt sted omkring mobningen af medarbejderen? Hvem gjorde dig opmærksom på det? 

9. Fik det nogen konsekvens for sportsdirektør James Gow, at han var vidende om og endda havde overværet dele af mobningen uden at reagere? 

10. Kan du af- eller bekræfte at der findes flere personalesager om mobning i AaB?

11. Kan du af- eller bekræfte at der findes andre sager med ansatte som har fået stressrelaterede sygdomme og/eller skader i forbindelse med deres ansættelse i AaB?

12. Er det normal praksis at “fryse medarbejdere ud” i perioder for at få dem til forlade klubben frivilligt? (Fryse ud - ikke tale til i månedsvis, lyve overlagt overfor på ugentlig basis om arbejdsopgaver og indsats)

13. Er det korrekt at Menno van Dam og James Gow tog på privat ferie sammen?

14. Er det professionel praksis som AaB vil bakke op omkring (ledere tager på ferie med deres ansatte)?

15. Er det korrekt forstået at alle beslutninger i organisationen skal vendes med “Hamburg”?

16. Er det korrekt at medejer og tilknyttet konsulent har irettesat cheftræneren foran truppen?

17. Kan du af- eller bekræfte at der blandt den “danske” medarbejderstab er en frygt for reprimander fra den “tyske”?

18. Har Menno van Dam selv skrevet opgaven til sin p-licens eksamen?

19. Har AaB allokeret ressourcer til at skrive Menn van Dams p-licens opgave for ham?

20. Hvem besluttede at allokere ressourcer til at skrive Menno van Dams p-licens opgave for ham?

21. Er det korrekt at honorartrænere på akademiet er blevet afskediget for at “fokusere på uddannelse” i eksamensperioder?

22. Er det korrekt at spillere under 18 har skrevet under på kontrakter i møder uden forældre eller agenter til stede?

23. Er det korrekt at AaB ikke kan sammenkøre de data-systemer klubben får data fra?

24. Er det korrekt at der ikke er en klar rollefordeling i den sportslige afdelings rekrutterings team?

25. Kan du be- eller afkræfte at akademitrænere efter hver træning skal udfylde registreringsark med hvor lang tid der er trænet eks. pasninger, possession o.lign. som skal sendes til sportsdirektør og Bernard Peters?